Spirerne vender tilbage

Af Gitte Jul Andersen

I 1970’erne dyrkede mange danskere spirer i vindueskarmen i stor stil, men på et tidspunkt forsvandt de ud i glemslen. Nu er spirerne på vej tilbage. Og med god grund, for de er fulde at livskraft og bugner af vitaminer, mineraler, enzymer, antioxidanter, aminosyrer, fibre og klorofyl.

I Asien har man dyrket spirer i årtusinder, og her i Europa siden 1500-1600-tallet. Som en del af 1970ernes nye madkultur, fandt de lange spirer fra hvedekorn, mungbønner og linser sammen med den groftrevne råkost vejen til de danske maver. I 2013 er råkost afløst af rawfood, som har fokus på tanken om hvordan vi nærer kroppen på celleplan ved at indtage levende uopvarmede råvarer.

Derfor er brugen af de mere traditionelle spiretyper udvidet med et nyt sortiment af spirede broccolifrø, rucolafrø, rødbedefrø og mange andre velsmagende spirer – og der er rigtig mange gode grunde til at spire sine egne frø og nødder. Udover at det er let og billigt at dyrke spirer, indeholder de også vitaliserende næringsstoffer og tilfører maden bid og smag.

Du kan købe spirer i de fleste supermarkeder, men de hjemmedyrkede er det bedste valg på grund af deres friskhed og smag. Desuden er det ikke den store anstrengelse at dyrke spirerne, efter iblødsætning skal de blot vandes et par gange om dagen. Spiring åbner for, at du med en lille indsats kan nyde de velsmagende spirer i maden og samtidig opnå en optimal sundhedsmæssige effekt.

Livskraften vækkes

En god grund til at spise rå grønsager og spirer er, at de indeholder vigtige enzymer og næringsstoffer, som understøtter og letter kroppens fordøjelsesproces og udrensning. Dette er med til at optimere alle kropsfunktioner og forøge energiniveauet. At spise spirer giver ydermere et fint proteintilskud, da indeholdet af protein er koncentreret på grund af den hastige celledeling i den hurtigt voksende plante.

Alle frø og nødder indeholder et ”sovende” kim, der rummer koncentratet af alle de næringsstoffer, en plante har brug for under sin vækst for at sikre artens overlevelse og vokse op som en ny plante. Frøets livskraft og alt, hvad der er brug for til en spiringsproces, bliver aktiveret i det øjeblik kimen kommer i kontakt med vand.

Det er vigtigt at bruge uopvarmede økologiske spirer af høj kvalitet. Nogle frø spirer hurtigt, mens andre skal have lidt længere tid. Nødder skal ikke spires, men for at gøre dem lettere at fordøje, lægges de i vand 6-8 timer inden de spises.

Kilde til selvhelbredelse

Mens spiren vokser forøges frøets indhold af især E, C og visse B-vitaminer, mineraler, enzymer, fibre, og antioxidanter og andre essentielle næringsstoffer nærmest eksplosivt. Spirens indhold af fytokemikalier er også interessant for mennesker, da disse er cancerforebyggende og understøtter kroppens selvhelbredende evne. Den komprimerede mængde af alle disse næringsstoffer gør spirer til en af naturens værdifulde tilskud.

De rå spirer spises som de er, morgen, middag og aften. Drys dem på grød, salat, i sandwich, smooties, suppe eller over en varm ret. Prøv dig frem og find din yndlingskombination. God fornøjelse!

Spiringens ABC – sådan gør du

1. Hæld de frø du vil spire, fx mungbønner i en skål og hæld den dobbelte mængde vand over. Lad det stå natten over.

2. Kassér vandet og skyl bønnerne grundigt indtil vandet er helt rent. (Vandet bliver overraskende grumset).

3. Kom bønnerne i bunden af spirebakken og placer den et mørkt sted i stuetemperatur. Skyl spirerne 2-4 gange om dagen i håndvarmt vand – også efter at spiringen er begyndt. Det overskydende vand i bunden af spirebakken kan bruges til at vande stueplanter med eller kasseres.

4. I løbet af 2-5 dage – eller når spirerne er mindst en centimeter lange – er de klar til brug. Når de stilles i solen, får spirene en skøn klorofylgrøn farve. Spis dem med det samme eller stil dem i køleskabet, hvor de kan holde sig op til en uge.

Vær under hele processen opmærksom på dårlig lugt og mug. Hvis det forekommer skal alt kasseres og spirekassen vaskes grundigt inden du tager den i brug igen.

Remedierne – dét skal du bruge

Der findes mange forskellige typer spirebakker, som kan købes i en helsekostbutik eller på nettet. De mest populære er den traditionelle i tre ”etager” eller spireposer af hør. Hvis du ikke har spiret før, er det en god idé at begynde med linser og mungbønner som er lette at spire. Man kan spire stort set alle former for frø, korn og bælgfrugter – ærter, azukibønner, sesamfrø og frø fra boghvede, karse, sennep, hirse, kløver, hørfrø, bukkehorn, broccoli, rødbede og lucerne, solsikkekerner, hvedekerner, vilde ris og quinoa. Det er også muligt at købe færdige spireblandinger. Spirerne har forskellige smagsnuancer, som det er sjovt at fordybe sig i – fx smager mungbønnespirer af spæde ærtebælge, mens azukibønnespirer smager i retning af jordnødder.

Grønkål med gulerodsspiraler

Til denne salat bruges mandler der har ligget i blød. Det gør dem lettere for kroppen at fordøje og næringsstofferne optages bedre. Mandler er basiske og har et højt indhold af protein og kalcium.

100 g grønkål

3 mellemstore gulerødder

1 rød peberfrugt

150 g mandler

skal fra en halv citron

salt

Mandlerne lægges i blød aftenen før. Skylles før brug og ristes et par minutter på en pande ved svag varme.

Skyl grønkålen grundigt i en skål og fjern de grove ribber. Hæld salt i vandet og kram bladene med fingrene for at blødgøre dem. Hak kålen i mindre stykker.

Skræl gulerødderne og riv dem groft eller skær dem i lange strimler med en kartoffelskræller.

Skyl og rens peberfrugten og skær den i strimler.

Skyl en økologisk citron grundigt og riv skallen på et rivejern. Undgå at få det hvide frugtkød med, det smager bittert.

Dressing

saft fra en halv citron

4 spsk. god økologisk jomfruolivenolie

fintrevet frisk ingefær fra et stykke på ca. 4 cm

1 spsk. grov fuldkornssennep

salt og groftkværnet peber

Det hele røres sammen og hældes over salaten.

Fyldig rød bygsalat med spiret quinoa og grapefilet

Denne salat er lavet med smagfulde røde bygkorn der er dyrket på Livø. De har et godt bid og et højt fiberindhold. 2 dl rød byg skylles og lægges i blød i 8 timer. Derefter koges byggen i 35 minutter, sluk under gryden og lad den stå i 30 minutter. Efter afkøling er byggen klar til brug. Du kan evt. erstatte rød byg med perlebyg som har kortere kogetid.

Quinoa er et glutenfrit frø, og findes som hvide, røde eller sorte frø og kommer fra Andesbjergene. Quinoa indeholder alle ni essentielle aminosyrer og er derfor en god proteinkilde. Inden brug er det vigtigt at skylle quinoaen grundigt, da der findes et bitterstof på skallen. Læg derefter frøene i blød i otte timer. De kan derefter spises med det samme, men hvis du venter et par dage vil du kunne se deres lange fine spirer vokse frem.

4-6 spsk. rød quinoa skylles grundigt og lægges i blød i rigeligt vand i otte timer.

250 g kogt rød byg

4 spsk. rød quinoa

et stort bundt mynte

1-2 blodgrapefrugt afhængig af størrelse

Den kogte byg og den udblødte quinoa blandes i en skål.

Mynten skylles og hakkes.

Skær skallen af grapefrugten med en skarp kniv og skær filterne fri.

Tyk og cremet dressing

Saften fra ½ citron

Revet skræl af ½ citron

2 spsk. økologisk rapsolie

2 spsk. tahin

1 spsk. tamari

1 spsk. honning

smag til med salt og peber

Alle ingredienser røres godt sammen og fordelen ud over salaten.

Marineret agurkesalat med mungbønnespirer

Denne salat er herlig som sursød tilbehør og kan sagtens toppes med karse.

1 halv agurk ca. 150 g

ca. 100 g spirede mungbønner

evt. karse

Agurken skæres over på langs, kernerne skrabes ud med en teske og skæres i tynde skiver.

Agurkeskiverne blandes med de spirede mungbønner.

Dressingen hældes over og salaten marinerer i et par timer.

Dressing

Saft af en halv citron eller 1 spsk. æbleeddike

2 tsk. råsukker

2 tsk. olivenolie

2 spsk. fintrevet peberrod eller efter smag

Husk karsen!

Karse kender de fleste fra de flade bakker med karse der vokser på vat. Karsens skarpe smag gør den god som drys over mange slags mad, men den er også fin i dressinger, og smagen klæder bl.a. grønne salater og avocado godt.

Karse indeholder mere jern end spinat, og forskning har vist, at karse kan være med til at forebygge bryst- og lungekræft. Karse kan også dyrkes på friland, hvor den i knæhøj tilstand får fine blomster og en lidt stærkere smag.

Spirerne vender tilbage…